23-årig efterkom ikke bortvisning

SILKEBORG Politiet måtte klokken 04.21 fredag rykke ud til Lupinvej, hvor der var opstået uoverensstemmelser mellem en 23-årig gæst og en beboer.

Da patruljen ankom, ville manden ikke umiddelbart forlade området, så han blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Den 23-årige mand, der holder til i Silkeborg, blev også sigtet for ikke at have registreret sig med en folkeregisteradresse.