39-årig opdaget da han stjal parfume i butik

SILKEBORG En 39-årig mand fra Silkeborg blev torsdag eftermiddag grebet på fersk gerning, da han forsøgte sig med et større butikstyveri i en butik i Silkeborg.

Manden prøvede at stjæle parfume til en samlet værdi af 3739 kroner. Han puttede varerne i en såkaldt »russerpose«, der var foret med sølvpapir i forsøget på at snyde tyverialarmen. Det blev opdaget, og politiet blev tilkaldt.

Manden blev samtidig genkendt som gerningsmand til to tyverier i samme butik 26. maj.

Lokalpolitiet oplyser, at manden har erkendt tyverierne.