Unge stoppet med stoffer

SILKEBORG To unge mænd på 23 og 24 år fra Aarhus blev tirsdag eftermiddag kl. 13 stoppet af politiet på Chr. 8.s. Vej i Silkeborg.

Den ene af mændene stak af og efterlod sin kammerat i bilen, hvor politiet fandt 85 gram hash og 5 gram kokain pakket i små salgsposer, kontanter og en masse mobiltelefoner.

Politiet søger nu efter føreren af bilen og forventer snart at finde ham. Han glemte nemlig sit kørekort i bilen, da han stak af.