Påkørt i rundkørsel: Bilist stak af

HJøLLUND Politiet søger vidner til et færdselsuheld i Hjøllund ved Vrads. Her blev en 27-årig kvinde fra Bryrup påkørt i sin bil. Det skete omkring klokken 9.20 mandag formiddag, hvor kvinden kørte i rundkørslen ved Viborg Hovedvej. Føreren af en anden personbil så sig ikke for, da vedkommende kørte fra Tyvkærvej og ind i rundkørslen. Her blev kvindens bil påkørt i højre side. Bilisten kørte straks fra stedet og der er ingen signalement af hverken bil eller fører. Den 27-årige kvinde kom ikke til skade ved uheldet. Politiet hører meget gerne fra vidner til påkørslen på telefon 114.

shh