Udsolgt til koncert på økogård i Kragelund

KRAGELUND FK 73’s Venner kan melde alt udsolgt til »Rock på Økogården«, der finder sted i morgen, fredag.

Samtlige 500 billetter til koncerten på Urbakgård på Kragelundvej har længe være udsolgt, fortæller Anna Grethe Aggerholm fra FK 73’s Venner

- Det er stort, at vi i år får besøg af Johnny Madsen Band. Det har været en stor satsning, men med to ihærdige og viljefaste fundraisere har vi fået muligheden og billetsalget er gået over alt forventning, siger hun.

Koncerten var planlagt til sidste år, men måtte - som meget andet- aflyses på grund af corona. På fredag åbner pladsen klokken 18 med at »Bette Kenneth« spiller i teltet. En time senere spiller Play, inden Johnny Madsen går på. Play runder også koncerten af.

På pladsen på økogården er det muligt at købe mad og drikke.