Medie: SIF er lun på 28-årig svensker
Michael HelligsøMidtbanespilleren Robert Gojani fra svenske Elfborg sættes i forbindelse med Silkeborg IF
FODBOLD Silkeborg IF kan være på vej til at hente forstærkning i Sverige.
Superligaklubben er ifølge fotbolltransfers.com med i kapløbet om den svenske midtbanespiller Robert Gojani, der har kontrakt med Elfsborg til udgangen af året.
Her er Robert Gojani holdkammerat med den tidligere SIF-spiller Jeppe Okkels, men ifølge mediet er midtbanespilleren på vej til udlandet, hvor Græske OFI Kreta og en italiensk klub også viser interesse for ham
SIF-træner Kent Nielsen havde torsdag ikke lyst til at fortælle, om klubben er interesseret i at hente Robert Gojani.
- Det har jeg umiddelbart ingen kommentarer til, siger træneren, der dog godt vil bekræfte, at han er bekendt med spilleren.
- Jeg kender mange fra Elfsborg, og jeg kender også godt Gojani, siger han.
Robert Gojani, der har kosovo-albansk baggrund, har spillet det meste af sin karriere i Jönköpings Södra, inden han i 2018 skiftede til Elfsborg. Han er i alt noteret for 132 kampe i den bedste svenske række.
Han er 174 centimeter høj og spiller på den centrale midtbane. Robert Gojani har desuden fået én uofficiel kamp for det svenske landshold.
Selv om Kent Nielsen ikke vil ind på, om Robert Gojani er et emne i SIF, lægger han ikke skjul på, at klubben stadig har planer om at fortstærke sig.
- For lang tid siden har vi sagt, at vi var ude efter to spillere, og der er vel ikke rigtig noget, der har ændret sig. Vi har længe sagt, at vi ville have to til midtbanen, siger han.
Midtjylland Avis har forgæves forsøgt at fange sportschef Jesper Stüker for en kommentar.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller