Kvinder stjal alkohol

SILKEBORG Natten til lørdag blev to kvinder på 18 og 19 år anholdt efter et butikstyveri hos Circle K på Bregnevej.

Kvinderne kom ind i forretningen omkring klokken 04.00, hvor de ville købe to alkoholiske drikke. Men ekspedienten påpegede, at man ikke kan købe alkohol efter klokken 02.00. Det blev kvinderne så sure over, at de forlod forretningen med de to flasker i hånden.

Det lykkedes lidt senere for politiet at finde kvinder, som erkendte at have stjålet de to flasker. De er derfor blevet sigtet for butikstyveri.