Flere bilister kørte ulovligt

SILKEBORG Ved 14-tiden torsdag stoppede politiet en 22-årig mand fra Kjellerup, der kørte i bil på Fynsgade i Silkeborg.

Bilisten blev sigtet for narkokørsel og taget med betjentene for at give en blodprøve.

Torsdag aften spottede politiet en kabinescooter, der kørte noget slingrende på Ellebakken i Silkeborg. Den 59-årige fører af scooteren blev anholdt og sigtet for spritkørsel.

Natten til fredag var den gal igen. Denne gang var det en 46-årig mand, der kørte i bil foran politistationen i Silkeborg. Manden blev sigtet for at køre bil, selv om han ikke havde kørekort.