Politiet fandt stoffer i lejlighed

SILKEBORG Efter at politiet fik et tip, foretog en patrulje torsdag ransagning af en lejlighed på Kejlstrupvej i Silkeborg.

Hos den 52-årige beboer fandt betjentene 17 ulovlige piller, 12 gram hash og 17 gram skunk. Beboeren blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.