Sko-kunde mistede sin damepung

SILKEBORG Da en 68-årig kvinde ved 13-tiden fredag handlede i Lykke Sko på Torvet i Silkeborg, fik hun stjålet sin damepung. Kunden forlod kortvarigt sin taske for at hente nogle sko. Da hun skulle bruge sin pung, der indholdt hævekort og penge, var den væk.

Lokalpolitiet oplyser, at forretningens videoovervågning filmede tyveriet, der blev foretaget af to gerningsmænd.