Fri kulturentré for unge

SILKEBORG I denne uge er der gratis adgang til Tollundmanden og Cobra-bevægelsens kvindelige kunstnere for unge op til 27 år. Museum Silkeborg og Museum Jorn er nemlig kommet med i det landsdækkende initiativ K7, hvor unge får fri adgang til i alt 111 kunstmuseer og udstillingssteder i hele landet i uge 37.

Det eneste, man skal gøre for at få gratis adgang, er at fremvise et gyldig billed-ID.

Initiativet, som er støttet af Spar Nord Fonden og Københavns Kommune, hedder K7, fordi der er tale om syv kulturdage i uge 37 med gratis adgang for unge op til 27 år.