Tyv i Voel stjal en sparegris

VOEL I løbet af ugen var der indbrud i et hus på Dagmarsvej i Voel.

Tyven brød ind via et badeværelsesvindue og var rundt i hele huset, hvorfra der blandt andet blev stjålet en sparegris.

På anmeldelsestidspunktet søndag var der ikke et fuldt overblik over, hvor meget der var blevet stjålet.

I weekenden var der også indbrud i en villa på Høghgårdsvej i Sorring. Tyven kom ind i huset ved at bryde en terrassedør op.

Lokalpolitiet oplyser, at han blandt andet forsvandt med nogle sparebøsser og en Playstation 4.