Fire unge taget for butikstyveri
Silkeborg Fire unge fra Aarhus-området var tidligt i gang som butikstyve torsdag morgen. Politiet blev kontaktet kl. 4.12 af en kunde hos Circle K på Frederiksbergade, der havde lagt mærke til de fire unge inde på den døgnåbne tankstation.
Det så ud, som om de havde stjålet noget inde i butikken, og politiet sendte derfor en patrulje.
Politiet passerede en bil, der svarede til den bil, som de fire unge var kørt i.
Bilen blev standset på Århusbakken, og et tjek af bilen viste, at her var der Snickers, guldbarer og andet chokolade for 524 kr. De fire unge i alderen 18-22 år blev sigtet for butikstyveri, men kun den ene af dem erkendte på stedet. En af de unge blev desuden sigtet for overtrædelse af folkeregisterloven ved at have ukendt adresse.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl