40-årig med knojern

SILKEBORG Ved 21-tiden torsdag aften fik politiet anmeldelse om en mand på Vestre Ringvej, der var så påvirket, at han var til fare for sig selv.

Politifolkene kontaktede personen, en 40-årig mand, og valgte at køre ham hjem.

På bopælen blev fundet et knojern, og derudover var manden i besiddelse af 3,58 gram hash.

På den baggrund blev han sigtet for overtrædelse af henholdsvis våbenloven, lov om euforiserende stoffer og ordensbekendtgørelsen.