36-årig fængslet for flere indbrud

Adam Haff 

Mand, der blev anholdt i forbindelse med et indbrud, skal være varetægtsfængslet i fire uger. Politiet sigter ham for fem indbrud

SILKEBORG Byretten i Viborg varetægtsfængslede tirsdag en 36-årig silkeborgensisk mand, der mistænkes for at stå bag flere indbrud i Silkeborg.

Manden blev natten til tirsdag anholdt i forbindelse med et indbrud i en villa på Aldersrovej i Silkeborg. Her blev en beboer pludselig vækket af lyden af knust glas. Det stammede fra indbrudstyvens ødelæggelse af en terrassedør.

Under tirsdagens grundlovsforhør accepterede den 36-årige mand byrettens afgørelse. Han benyttede altså ikke sin mulighed for at anke afgørelsen til landsretten. Det oplyser siger politiassistent Michael Svendsen.

- Den 36-årige mand var han i besiddelse af tyvekosterne fra indbruddet på Aldersovej. Vi mener, at han også har begået fire andre indbrud i Silkeborg, siger politiassistenten.

Han oplyser, at politiet skal bruge de næste fire uger til at efterforske de fem indbrud, og samtidig undersøge, om den varetægtsfængslede mand kan knyttes op på flere sager.