14. oktober 2021 - 14:43 Skriv kommentar
Cirkus Mascot giver et ekstranummer
SILKEBORG Cirkus Mascot har haft en forrygende sommer, hvor tusindevis af gæster landet over har nydt duften af savsmuld og popcorn - og nu giver Mascot et »ekstranummer« med ni ekstra forestillinger i efterårferien fra 16. til 24. oktober.
I det midtjyske er det Them, som får besøg med forestillingen »Du milde manege«, og det sker torsdag den 21. oktober i Them Hallerne. Her vil man blandt andet kunne se klovnen Gulio spille med musklerne, der vil være masser af hundekunster og pjattede pudler, klovnerier, to grise og en gås samt en ung fyr, der har »flere bolde i luften end statsministeren«.
Forestillingen varer 80 minutter plus pause.