Debutalbum fra Virklund

»Sange for to eller flere« er et nyt album med Anne Odgård fra Virklund, som udkommer på søndag. Anne Odgård har sat musik til otte tekster af Inger Christensen, Mads Mygind, Iben Krogsdal og Ole Sarvig samt til egne tekster. »Sange for to eller flere« er Anne Odgårds debutalbum i eget navn og med egne kompositioner. Hun er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med hovedfaget rytmisk sang og har siden arbejdet som lærer på Silkeborg Højskole, musiker i Virklund Kirke, sanger, sangskriver og foredragsholder.