To kor og et orkester giver koncert i Sejs-Svejbæk

Silkeborg Koret, Sejs Koret og Silkeborg Kammerorkester sammen om koncert i Sejs- Svejbæk Kirke

SEJS-SVEJBæK To kor og et orkester er gået sammen, når der søndag 21. november kl. 16 er koncert i Sejs-Svejbæk kirke. Det er Sejs Koret, Silkeborg Koret og Silkeborg Kammerorkester.

Silkeborg Koret er et firestemmigt kor med 25 medlemmer, som ledes af Margrethe Thomsen Brok. Koret har eksisteret siden 1974. Silkeborg Koret synger klassiske a capella satser, der spænder helt fra senrenæssance til musik af nulevende komponister.

Sejs-Koret er et engageret og velsyngende kor med 25 medlemmer fordelt på 4 stemmer. Koret ledes af Anne Mette Biehe. Repertoiret er alsidigt med hovedvægt på det lyriske og romantiske.

Silkeborg Kammerorkester har eksisteret i mere end 60 år, og dirigeres i dag af Christian Hørbov-Meier.

Det er et ambitiøst amatørorkester med 20 strygere, der spiller mindst to koncertprojekter om året. Repertoiret er hovedsageligt klassisk musik, men de spiller også populærmusik og jazz.