Linde og Bjerg kommer til Silkeborg

Sofie Linde og Rasmus Bjerg tager i 2022 på en landsdækkende showturné og lægger vejen forbi Silkeborg, hvor showet kan opleves i Jysk Musikteater 30. april.

»Linde på Bjerget« er et varieté-show med en bred blanding af teaterformater, hvor der både er sang, dans og musik krydret med kostumeskift, rekvisitter og en hel masse overraskelser. Sofie Linde og Rasmus Bjerg havde stor succes med deres show på teatret Aveny-T sidste år.