Julefest med mad, bingo og livemusik

THEM Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus inviterer torsdag den 2. december til julefest med lækker julemenu, julehistorier, julesange, julebingo og livemusik med bandet »Ta’ fat«.

Husets café byder i aftenens anledning på julemad med blandt andet sild, andelår og jule-panna cotta.

»Ta’ fat« vil spille op til festlig julehygge og måske også en lille svingom på Toftebjerg. Gruppen er en trio bestående af tre unge mænd, der leverer kendte numre med et twist. De tre er Rasmus Hultberg (guitar og sang), Mads Christensen (bas og sang) og Emil Elbæk (trommer og sang).