Mor og søn fik stjålet deres jakker

SEJS-SVEJBÆK Søndag blev to jakker stjålet, mens de hang i garderoben i Multihuset på Julsøvej i Sejs-Svejbæk.

Tyveriet skete klokken 12.40. Det blev filmet på husets videoovervågning, som politiet nu skal kigge nærmere på.

Lokalpolitiet oplyser, at jakkerne tilhører en 43-årig kvinde og hendes søn.