Glas for sidespejle stjålet i fem biler

SILKEBORG Tirsdag aften modtog politiet en stribe anmeldelser af en noget atypisk art.

Gerningsmændene afmonterede glas i el-opvarmede sidespejle.

Det skete fra biler, der var parkeret på Arendalsvej i nærheden af Dybkær Kirke.

Et enkelt tyveri skete 7. januar, mens fire skete i løbet af tirsdag, hvor den første anmeldelse tikkede ind til politiet klokken 18.22.

Lokalpolitiet oplyser, at tyveriet af sidespejl-glassene er sket fra en Ford s-max, en Opel Astra, en Skoda Rapid, en BMW X5 og en Opel Corsa.