21. januar 2022 - 10:30 Skriv kommentar
Foredrag med Feldthaus
SILKEBORG »Hvad har danskerne egentlig gang i?«, er et foredrag, hvor Christine Feldthaus ser på danskernes vaner, interesser og adfærd. Foredraget finder sted torsdag 27. januar i Medborgerhuset på Bindslevs Plads og er arrangeret af Aktive Kvinder.
Christine Feldthaus er livsstilsekspert, foredragsholder og kendt fra tv. Hun har medvirket i ca. 70 omgange af »Kender du typen« på DR1, hvor hun som livsstilsekspert gættede kendte danskere. En anden af hendes kendte programmer er »So F***ing Special«.
I foredraget i Medborgerhuset stiller hun bl.a. skarpt på, hvordan vi bruger vores tid og penge.
Alle er velkomne, men tilmelding nødvendig.