Guitarist og sangskriver giver koncert på Toftebjerg

THEM Kulturstafetten inviterer torsdag den 10. februar på koncert med guitaristen Aske Jacoby i Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus.

Aske Jacoby har siden 2013 helt og holdent helliget sig sin solokarriere som guitarist, sanger og sangskriver. Han beskriver selv sine sange som folk/rock »with a twist« eller »Americana from outer space«.

Med sig til koncerten i Them har han Christian Douglas på bas og Kristoffer Sonne på trommer og kor.

Der er mulighed for at spise i Toftebjergs café inden koncerten mod forudbestilling.