Indbrud i BMW’er

Dyre bildele stjålet fra to parkerede BMW’er

SILKEBORG To BMW-ejere stod op til ødelagte biler tirsdag morgen efter indbrud i deres biler.

Politiet modtog den første anmeldelse kl. 7.33 om et indbrud i en person bil på Vejlbovej, hvor en siderude i en BMW 530 var blevet knust. Tyven havde derefter fjernet hele instrumentpanelet. Bilindbruddet er sket mellem mandag aften kl. 22 og tirsdag morgen kl. 7.30.

Næste anmeldelse om indbrud i en personbil kom kl. 7.45. Denne gang var det bagerste højre siderude, der var knust i en BMW, der holdt parkeret på Stadion Allé.

Rattet er stjålet fra bilen. Indbruddet er sket mellem kl. 21 til kl. 7.30.

Politiet opfordrer til at kontakte dem, hvis der er blevet observeret mistænkelige personer i området.

Politiet fik i går kl. 11.21 en henvendelse fra en beboer på Vejlbovej, der i forbindelse med det første bilindbrud på Vejlbovej havde set en person, der blev beskrevet som østeuropæisk af udseende i en sølvgrå Ford, der havde virket mistænkelig. Han var væk, da politiet nåede frem. kh