3000 liter dieselolie stjålet fra fire lastbiler i Thorning

THORNING Fire lastbiler er blevet tømt for tilsammen 3000 liter dieselolie ved et tyveri fra en adresse på Bommen i Thorning.

Tyveriet er sket mellem søndag klokken 11 og tidligt mandag morgen kl. 04.30.

- Så får man tilbudt billig dieselolie, så vil vi gerne høre om det, siger politikommissær Lasse Ivanøe fra lokalpolitiet i Silkeborg.

I samme tidsrum har gerningsmændene knust en siderude i en personbil, som holdt parkeret samme sted. I bilen har de forsøgt at afmontere en fastmonteret gps, men det lykkedes dem ikke.