78-årig bilist i sammenstød med scooter-kører

SILKEBORG En 15-årig dreng på scooter blev mandag morgen kørt ned på Nørrevænget i Silkeborg.

Uheldet skete klokken 07.44. En 78-årig mand i bil overså scooterkøreren, der kørte på cykelstien. Bilisten svingede ind ved Nørrevænget 17, og så skete sammenstødet.

Den 15-årige dreng havde efterfølgende smerter i maven. Han blev kørt til tjek på sygehuset. Lokalpolitiet oplyser, at bilisten blev sigtet for at overtræde sin højre vigepligt.