11. maj 2022 - 11:31 Skriv kommentar
Foredrag om kunst og krig
SILKEBORG Museum Jorn inviterer torsdag til foredrag om kunst og krig.
Museumsdirektør Jacob Thage lægger op til en diskussion af kunstens rolle i samfundet med udgangspunkt i to aktuelle værker: Asger Jorns hovedværk »Stalingrad« og A.R. Pencks antikrigsmonument »Future of the Soldiers«.
Arrangementet på Museum Jorn afholdes som et aftensarrangement og inkluderer samtidig en buffet fra museets café.