17-årig råbte efter politiet

Silkeborg Natten til søndag kort efter midnat blev politiet tilkaldt til Nygade. Her skulle de bortvise en uønsket mand, der havde chikaneret andre i byen. Da politiet var ved at eskortere manden væk, blev de mødt af skældsord fra en anden. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han råbte »fucking bøsserøve« efter politiet. Der er tale om en 17-årig ung mand fra Bryrup.