02. juni 2022 - 09:20 Skriv kommentar
3700 børn klar til gøglerfest
SILKEBORG SFO’ernes store gøglermarked vender efter en corona-pause tilbage på fredag, hvor 3700 børn vil feste med gak og gøgl.
Den store forskel i forhold til tidligere er, at gøglermarkedet er flyttet fra Lunden til cirkuspladsen. Det skyldes pladsforhold og bedre parkeringsmuligheder, når gøglerdagen slutter og børnene skal hentes.
Selvom det bliver nemmere at parkere, så skal forældre alligevel beregne noget ventetid. Det tager tid, når 3700 børn skal kramme og sige farvel til vennerne efter en eftermiddag med masser af oplevelser. Gøglermarkedet, der bliver kaldt for årets sommerfest for SFO’erne, er blevet afviklet i mere end 30 år.