Spritbilist på Frederiksberggade

SILKEBORG Politiet anholdt natten til torsdag en spritbilist på Frederiksberggade.

Der er tale om en 20-årig mand fra Herning, som var inde i Circle K, hvor han købte endnu mere alkohol.

På vej væk fra forretningen blev han standset af en patrulje, som fik ham til at blæse i alkoholmeteret.

Herefter blev han anholdt og taget med til en blodprøve.