07. juli 2022 - 09:20 Skriv kommentar
Bilister havde narko i blodet: To anholdt for narkokørsel
SILKEBORG To bilister er blevet sigtet for narkokørsel i Silkeborg.
Ved 13-tiden onsdag blev en 57-årig mand fra Randers standset, da han kørte i bil på Nordskovvej. En narkotest viste, at han havde cannabis i blodet.
Klokken 00.27 torsdag blev en 32-årig mand fra Ry så kontrolleret på Frederiksbergade. Lokalpolitiet oplyser, at hans kørsel forekom en politipatrulje at være lidt underlig. Bilisten blev narkotestet og resultatet viste, at han havde indtaget kokain.
Begge bilister blev anholdt og taget med for at give en blodprøve, hvorefter de blev løsladt.