SILKEBORG/FÅRVANG I weekenden kontrollerede politiet flere bilister for narko- og spritkørsel, og i tre tilfælde viste bilisterne sig at have forbudte stoffer i blodet.

Klokken 01.16 lørdag viste en test på en 18-årig bilist i Mølledamsgade, at han havde indtaget cannabis. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel.

Fem kvarter senere blev en 21-årig mand standset på Drewsensvej. Også han havde cannabis i blodet. Han havde desuden ikke kørekort, så det blev han også sigtet for. En 19-årig passager blev ved samme lejlighed sigtet for at have cirka 11 gram hash.

Søndag eftermiddag blev en kvinde, der kørte i bil på Lærkevej i Fårvang sigtet for narkokørsel, da også hun havde cannabis i blodet.

Alle tre bilister blev taget med for at få taget en blodprøve.

Flere bilister med narko i blodet