Vidner til uheld på Borgergade søges

silkeborg Politiet efterlyser vidner til et færdselsuheld, der skete på Borgergade tirsdag kl 14.40.

En billist på Borgergade drejede til højre af Guldbergsgade, men overså sin vigepligt og en knallertkører, der kørte i retning mod centrum.

Efter ulykken kørte bilisten fra stedet ad Guldbergsgade uden at give sig til kende.

Derfor vil politiet gerne i kontakt med folk, der har set uheldet eller kan lede dem i retning af bilen.

Bilen, der efterlyses, er - ifølge vidner til ulykken - en mindre rød personbil, lettere falmet i farven og med bogstaverne YE først i registreringsnummeret.

Muligvis af mærket Suzuki eller Toyota. Ved ulykken skete kun materiel skade, oplyser politikommissær Peter Justesen.