Taget med amfetamin: 40-årig sigtet på beværtning i Borgergade

Silkeborg Torsdag klokken 16.10 tog politiet kontakt til en 40-årig mand på en beværtning på Borgergade i Silkeborg.

Politiet fandt i den forbindelse 0,46 gram af stoffet amfetamin på den 40-årige.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euroforiserende stoffer. Den 40-årig fik derudover forbud mod at opholde sig på beværtningen de næste to år.