Lørdag arrangeres der plademesse i Nordre Fælleshus

SILKEBORG Forholdene er mindre end den traditionsrige plademesse i Lunden, men indholdet af spændende vinyler og cd’ere er fortsat til stede, når Bo Killerich og Mathias Heuberger arrangerer en ny plademesse på Nylandsvej i den kommende weekend.

Parret har gennem mange år stået bag plademessen i Lunden, men efterspørgsel har fået dem til at udvide aktiviteterne.

- Der er mange musikinteresserede i området og derfor er der ikke mangel på opbakning og interesse for sådan et arrangement. Der har været mange folk fra nær og fjern på udkig efter en lp eller en cd, som de bare ikke kunne finde nogen steder i de traditionelle musikforretninger eller på loppemarkeder. Derfor er en plademesse med hundredvis af lp’er og cd’er et godt sted, at lede efter det man mangler, eller ikke fik købt dengang det kom frem, lyder det fra de to arrangører bag den nye messe, der finder sted lørdag fra klokken 10-15 i Nordre Fælleshus på Nylandsvej.

Her vil 12 lokale pladesælgere fra Midtjylland med tusindvis af lp’er, singler, maxier og cd’ere være til stede.

- Mange kigger forbi, fordi de bare gerne vil gå på opdagelse i musikkens univers, for at se om de kan finde noget, som de aldrig har hørt før, lyder det fra arrangørerne.

Ny plademesse på Nylandsvej