Bydelsmødre byder på mad og foredrag

SILKEBORG På lørdag den 10. september inviterer Silkeborg Bibliotekerne på mad fra hele verden, når Bydelsmødrene holder foredrag om deres kultur og samtidig byder på lokale retter. Det foregår i Campushuset med start 10.30.

Bydelsmødrene er primært kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk. Bydelsmødrene findes i mere end 40 danske byer, hvor de forsøger at hjælpe nydanske kvinder til at opdage og anvende de ressourcer, de har med i bagagen.