Forfatter fortæller om »Nøjsomheden« i sognehus
THEM Forfatteren Stine Askov kommer onsdag den 21. september til Them, hvor hun i Them Sognehus fortæller om sin anmelderroste roman »Nøjsomheden«. Det sker i en samtale med formidler Anne Juul Andersen fra Silkeborg Bibliotekerne.
»Nøjsomheden« er en kærlighedsfuld roman om den unge Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får hun gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv.
»Nøjsomheden« er en rå og medrivende roman om at blive menneske gennem bevidstheden om, hvor man kommer fra.
Forfatteraftenen er arrangeret af Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus i samarbejde med Them Højskoleforening.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Husspektakler førte til narkofund: 20-årig var i besiddelse af et gram hash
- Indbrud på byggeplads: Narkopåvirket 19-årige brød ind i byggelift
- Prøvede at snyde sig ind: 17-årig sigtet for brug af en andens kørekort
- Smadrede ruder: To indbrud – ét enkelt mislykkedes
- Afspærringer omkring Marienlundsvej og Sanatorievej