Fredsdag markeres med meditation

VRADS Det er i dag, onsdag 21. september, FN’s internationale fredsdag, og det bliver markeret på Vrads Sande Meditationscenter.

- I en tid, hvor mange føler, at kriserne nærmest vælter ind over os, kan det være en daglig udfordring at leve i fred, hvad enten det er med vores familier, naboer eller kolleger eller i samfundet eller mellem nationer. Fred er et reelt behov i vores daglige liv, og der er behov for optimisme. En af vejene er Heartfulness, der tilbyder gratis værktøjer og teknikker til et lykkeligere og mere tilfredsstillende liv gennem meditation, lyder det fra Anne-Grethe Kousgaard fra medidtationscentret.

Centret slår i dag kl. 16 dørene for alle, der ønsker at høre om meditationsmetoden og prøve den i praksis.