Foredrag i Them om flow i livet

THEM »Flow i livet - livets flow«. Sådan lyder titlen på et foredrag, som man kan opleve på Gothenborg ved Them torsdag den 29. september. Her vil Lisbeth Ejlertsen fortælle om flow og stå for workshop og meditation. Det sker med undertitlen »Lad din sjæl guide dig til flow«.

Lisbeth Ejlertsen, der bor i Vrads, er blandt andet forfatter til bogen »Flow - følg glæden og energien«. I sin virksomhed Flow Institute tilbyder hun individuelle sessioner, og hun holder desuden foredrag.