Springvand lukket før tid

SILKEBORG Det store springvand i Silkeborg Langsø foran rådhuset er slukket en uge før tid.

Det oplyser Silkeborg Kommune. Den tidligere slukning skyldes, at man ønsker at spare strøm.

- Både borgmesteren og ejendomsafdelingen har fået en del henvendelser fra borgere med opfordring om at slukke for springvandet for at spare energi. Det skal ses i lyset af de øvrige energisparetiltag kommunen gør for at modvirke de høje energipriser og risikoen for mangel på energi hen over vinteren. Derfor har borgmesteren besluttet, springvandet ved Rådhuset lukker ned en uge før planlagt, oplyser kommunikationschef Hans Mogensen.