På date med en robot

SILKEBORG »Det kontaktløse forhold«, som Silkeborg Teaterkreds præsenterer i Jysk Musikteater på søndag, er en syret udgave af H. C. Andersens eventyr om »Nattergalen«.

Forestillingen handler om en mand og en vellignende kvinderobot. Han retter kvinderobotten til, så hun smiler, og så placerer manden den smukke robot ved et cafebord. Der er således lagt op til en romantisk aften uden besværlige forventninger. Robotten skal bare styres, men det ender vildt. De medvirkende er Øyvind Kirchhoff og Katrien van der Velden.