Svensk jazz ved frokosttid

SILKEBORG Red Wing Jazz Band er på scenen, når der lørdag er frokostjazz i Kedelhuset.

Bandet byder på New Orleans revivaljazz på svensk.

Trombonisten Hans Zakrisson, som startede orkestret i 1994 , er stærkt inspireret af New Orleans klarinettisten George Lewis’ orkester. Ud over Hans Zakrisson består Red Wing Jazz Band af Thord Larsson, Leif Sivertsson, Ingemar Wågerman, Leif Melldahl, Hans Jörgensen og Lennart Carlsson.