Brand i staldbygning: Årsagen ukendt og skal undersøges

LINÅ 01.11 natten til onsdag blev der slået alarm, fordi der var opstået brand i en trelænget gård på Bjaruphøjvej 10 øst for Linå.

Branden opstod i et værksted i en staldbygning. Indsatsleder Anders Simonsen oplyser, at blandt andet et arbejdsbord, værktøj og nogle reoler brændte, ligesom der kom sodskader i værkstedet.

Der var ikke dyr på gården og ingen mennesker kom til skade.

Politiet oplyser, at branden opstod omkring en tørreovn på værkstedet. Brandårsagen kunne ikke fastlægges. Så brandstedet skal undersøges nærmere.