Foredrag med Bjerager: Om Gud og hvermand

SILKEBORG Tidligere chefredaktør ved Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager, fortæller onsdag 23. november om danskernes tro under titlen »Gud og hvermand« ved kirkehøjskolen i Silkeborg Medborgerhus.

Efter mere end 28 år stoppede Erik Bjerager i foråret som chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad.

Igennem årene har han fulgt udviklingen i danskernes tro. For 15 år siden skrev han bogen »Gud bevare Danmark« om kristendommens betydning for dansk kultur og samfund. Nu gør han status og ser på den rolle, som kirke og kristendom spiller for danskerne i dag.