Indbrud hos Tvilum

FÅRVANG En tyv brød lørdag omkring klokken 19.45 ind i en kontorbygning hos Tvilum på E. Christiansens Allé i Fårvang. En rude i en dør ind til et kontor blev knust, hvorved en alarm blev aktiveret. Vagtfirmaet kørte til stedet, men tyven var stukket af, da vægteren nåede frem. Det er endnu ikke opgjort, om der er stjålet noget.