22. november 2022 - 10:40 Skriv kommentar
Nattefest på Museum Jorn
SILKEBORG Museum Jorn inviterer til nattefest med masser af musik og kunst på programmet på torsdag.
Nattegæsterne kan opleve Museum Jorns store atelier på en helt anderledes måde, når de bliver fyldt med mange forskellige artister og talenter.
Det er femte gang, at Museum Jorn inviterer til nattefest og denne gang med det hidtil største program, når 200 af byens kulturelle ildsjæle indtager Museum Jorn efter mørkets frembrud.
På programmet er der alt fra klassisk musik til gospel, folkemusik, singer-songwriter, tango og workshops. Der er gratis entré.