Sydbyens juletræ tændes

SILKEBORG Sydbyens juletræ, der står på hjørnet af Vestre Alle og Solhøjsvej ved Mariehøj Kirke, tændes for 12. gang på søndag den 27. november.

Det sker efter familiegudstjenesten kl. 14.00.

Gløgg og æbleskiver
Når juletræet er tændt, spiller FDF-orkesteret og der vil der være mulighed for at købe blandt andet gløgg og æbleskiver samt kaffe og kage i sognehuset.

Der vil ligeledes være en fiskedam for de små og et jule-lotteri.

Overskuddet går hovedsaligt til julehjælpen.

Familiegudstjenesten klokken 14.00 er ved Kirsten Vase.