Finske digte på Badet

SILKEBORG Onsdag 30. november fremfører den finsk-svenske skuespiller Stina Ekblad en række af Edith Södergrans digte ved et arrangement på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Södergran levede afsides i den østlige del af Finland og døde 1923 i en ung alder af tuberkulose.

Skuespiller Stina Ekblad har samme oprindelse som Södergran og taler med samme finlandssvenske diktion.

Stina Ekblad blev uddannet på Odense Teaters Elevskole i 1972-75 og kom til Stockholms Stadsteater i 1980. I Danmark er hun især kendte for sin rolle som Kaj Holgers kone i tv-serien »Krøniken«.

Musikken til digtene bliver fremført af Anna Kruse, som også har fortolket Södergrans digte på sit album »Barndomträd«.