30. november 2022 - 09:10 Skriv kommentar
Julefest for fuld gas
SILKEBORG Der er lagt op til fællessang med kendte sange fra både Kim Larsen og Shubidua, når restaurant La Casita fredag aften inviterer til julefrokost med rock på menuen. Det foregår på Rampelys.
På scenen er nemlig bandet Den Røde Tråd, som ikke bare er kendt for sine tro kopier af Shubiduas store bagkatalog, men også plukker flittigt i buketten med Gasolins og Kim Larsens mange hit.